Månedens mester bliver spillet hver torsdag og er et pointgivende mini stævne for alle klubbens medlemmer.
Gæster er velkommen og indplaceres efter styrke, dog optjener gæster ikke point.
Der trækkes lod mellem deltagerne og de fordeles som udgangspunkt i puljer af fire. Der er ingen seedning og der spilles bedst af 3 sæt, alle mod alle.
Der gives point i henhold til pointskalaen (som vi kender dem), altså for vunde kampe, placering, høje lukninger og hurtige sæt. Point til A- og B-rækken tæller med hvor de er optjent.
Nr. 1 og 2 går videre til pulje spil i A-rækken mens 3 og 4 går i puljespil i B-rækken. Aftenens optjente point, tages med over i nye puljer i henholdsvis A- og B-rækken.
Igen trækkes lod om puljerne og igen uden seedning. Her spilles bedst af 3 sæt i B-rækken og bedst af 5 sæt i A-rækken. Som udgangspunkt fordeles deltagerne med fire i puljerne, dog tilpasses der efter deltager antallet så det kan gå bedst muligt op. Der gives igen point efter pointskalaen, som tillægges de optjente point fra indledende pulje.
De to etter i puljerne spiller finale om denne uges Månedens Mester.
Ved kun en pulje – spiller nr. 1 og 2 i puljen, finale.
Hvis der er flere end to puljer:
* Ved tre spilles et sæt, 1 og 2 i finalen 3 får point ligesom 2`er i puljen. Toerne i puljerne får point som 3`er og så fremdeles.
* Ved fire spilles semifinaler og vinderne spiller finale. Toerne får point som 3`er og toerne i puljerne som fire og så fremdeles.
Point optjenes til rækken og der regnes sammen på årsbasis.
Spillet nulstilles hver torsdag og der startes forfra næste torsdag med lodtrækning blandt alle deltagere. Der er således ingen op- og nedrykning.
Øvrige regler:
Månedens Mester afsluttes hvert år efter juni måned. Første gang vil således kun være et halvår. Pokal uddeling og eventuel præmie uddeles til klubmesterskaberne.
Alle tager selvfølgelig tavler ! - og alle deltagere spiller med indtil de er færdige.
Der kan kun ryges når man er oversidder eller der er pauser, f.eks ifm. lodtrækning. Dog ryger man først efter man har deltaget i lodtrækningen til A- og B-rækken. Denne ryge regel er alene for og blive færdig i ordentlig tid.
Der kræves almindelig god opførsel i henhold til kodeks.
Godt humør er et ”Must” og man taler ordentlig til hinanden.
Så kære venner, pøj pøj med Månedens Mester 2016. Går det ikke som forventet, kan revision af reglerne komme på tale.
Så fik himlen endnu en stjerne, vores alles gode ven, Jens er taget i forvejen.
Vi husker især Jens for hans gode humør, de fleste husker ham nok fra Samsø Open, hvor han styrede billet salget sammen med Kurt.
Vi kommer til at savne dig, God vind der oppe.
Jul Og Nytår
Der vil være åbent i klubben både d. 20/12 og 22/12 2022.
Vi holder lidt julehygge og mon ikke, der kunne snige sig en lille jule turnering ind også.
Vi sørger for lidt æbleskiver og glas gløgg så kom med dit gode humør og ønsk dine kammerater
glædelig jul.
Vi ses 22. december kl. 19
Klubben har åbent mellem jul og nytår d. 27. og 29. december 2022
Klubben er vært med lidt champagne og kransekage d. 29. december kl. 19, så vi kan ønske hinanden
godt nytår
Klubmesterskab 2022
Så har vi fået afholdt vores klubmesterskab 2022.
I herre rækken havde vi desværre kun 12 tilmeldinger, nogle havde meldt afbud pga sygdom, andre, dukkede slet ikke op 🤔
Men 12 er som bekendt rigeligt til at få spillet lidt dart 🙂
Alt i alt endte det med Knud og Dan på 3 pladsen.
Nicolai og Ole i finalen, en 1-4 sejr til Ole, en 15 dart til Nico og Ole med 24-18-17-19, en flot finale.
Tillykke til Ole med klubmesterkabet 2022 😀
I dame rækken var der 5 tilmeldt.
Efter puljespillet var det direkte til finalen, som var et opgør melllem Sanne og Marlene.
Vinderen blev Sanne.
Tillykke til Sanne med klubmesterskabet 😀
Vi kårer denne dag også årets raket, vinderen blev i år Sanne.
Årets kammerat blev i år Ulla.
Tillykke til alle vinderne 🙂
Til sidst skal der lyde et stort tak til alle frivillige kræfter, uden jeres hjælp, ingen dartklub 😎
Så fik himlen endnu en stjerne, Peder Larsen har fået fred. Er helt sikker på han allerede deler ud af sine rim og anekdoter oppe i dart himlen. Du vil være savnet min ven, god vind der oppe gamle.